Et øjeblik

I løbet af en uge i foråret 2020 blev kursisterne bedt om at skrive ned, hvordan de havde det umiddelbart efter halvanden times Iyengar® yoga og afspænding (Savasana). For hvad er det egentlig, yoga kan og gør, når kursisterne selv skal sætte ord på det? Det er vidt forskelligt fra menneske til menneske. Men èn ting er sikkert: noget sker der.

Læs et udvalg af beretningerne her. Find alle beretningerne under "alle øjeblikke" i kolonnen til venstre.

                                                                         ***

Det regner. Denne aften kan jeg ikke lade være med at lytte til regnen.
Da jeg efter afspændingen lytter og mærker og ser - sanser mig selv, er det en helt oplevelse. Ikke en anstrengt, træt oplevelse af regn...Før jeg kom, var jeg træt og lidt irriteret over alt det våde, men lige nu tager jeg mig selv i at tænke, at alt er OK. Og at jeg lige om lidt går ud og bliver en del af regnen.
Sådan er det som regel. Sansninger, følelser og tanker kan hver gang være helt forskellige, men når jeg går hjem, er alt bare OK og jeg ER.
Else Najbjerg

Jeg har en følelse af at være forbundet med min krop igen. Forstå den, mærke den, holde af den og stole på den.
Følelsen af at være i nuet, lige her, lige nu, og energi og tro på at i morgen også nok skal gå ...:)
Birgitte Møhring-Jensen

Jeg føler mig afslappet i hele kroppen, helt ind til knoglerne. Min brystkasse er afslappet, og det er lettere at trække vejret. Efter længere forløb med yoga kan jeg mærke, at min krop er markant smidigere.
Susanne Fuglsang Agerbo

Jeg har en dejlig fornemmelse i hele kroppen efter min allerførste yoga time. Og glæder mig allerede til næste gang.
Carina Videbæk

De mange stræk har betydet liv og energi til muskler, jeg ikke anede eksisterede. Musklerne er stadig stive, men begynder at give sig... bliver langsomt blødere og mere smidige. 
Annette Nebel

Der er ikke noget, der hedder "orker ikke at tage til yoga" for mig, for jeg ved, at det altid gør godt! Og efter halvanden times guidet tur, hvor stillinger, bevægelser og selvkontrol over de mindste muskler instrueres grundigt, føles det, som at jeg har været på en kropslig og mental rejse i et tidløst rum.
Anne D. Rasmussen

Afslappet. Øget energi. Hjernen "klaret". Klar til formiddagskaffen!
Knud