Yoga er godt for krop og sind

Højbjerg Yoga Aftenskole er en lille, specialiseret aftenskole, som tilbyder kurser i IYENGAR® yoga i Højbjerg, syd for Aarhus.

Undervisningen foregår i Højbjerg i Antroposofisk Selskabs Hus på Rosenvangs Allé 251. Bygningen bliver også kaldet den gamle biograf og ligger ved Højbjerg Torv.
Du kan nemt finde både parkeringspladser og busstoppesteder (bus 18, 100 og 103) tæt på undervisningsstedet.

Der er kurser både om dagen og aftenen alle hverdage: IYENGAR® yoga for begyndere og letøvede, øvede samt seniorer. Med jævne mellemrum kan du også finde en workshop i IYENGAR® yoga.

Underviser er certificeret IYENGAR® yogalærer og mindfulnesslærer Birgitte Melbye.

I IYENGAR® yoga bliver der brugt forskellige redskaber som klodser og bælter, så du får størst muligt udbytte af stillingerne, og du bliver guidet omhyggeligt gennem alle stillingerne, så du ikke er i tvivl om, hvad du skal gøre.
Når du dyrker yoga, kan du bl.a. få større smidighed, styrke og ro både i krop og sind.

Højbjerg Yoga Aftenskole er medlem af Dansk Oplysnings Forbund, DOF.